Bog på vej

416 sider
ISBN 9788755913318
Udgivelsesdato:
21. mar. 2019
Af Martin Lund

Del på Facebook

Danskeren der afgjorde Anden Verdenskrig

William S. Knudsen fra Kartoffelrækkerne – en biografi

»We yanks and Danes are proud of Bill, and one of them am I.«

Sådan lød det i et telegram fra den amerikanske præsident Truman til »Big Bill Knudsen«. Telegrammet blev læst op den 21. juni 1945, da hele Detroit hyldede deres berømte bysbarn. Anden Verdenskrig var slut, og Knudsen, der havde stået i spidsen for USA’s oprustningsprogram, høstede velfortjent hæder – ikke bare i Detroit men i hele USA. Hans bidrag til de allieredes sejr er blandt historikere formuleret som, at han personligt afkortede krigen med mange måneder og i kraft af sin organsiering af den amerikanske krigsindustri medvirkede til, at tusindvis af menneskliv blev sparet.

William Signius Knudsen fra Kartoffelrækkerne kom i 1900, 20 år gammel, til USA med 18 dollars på lommen. Han startede som nitter. Få år senere var Knudsen leder af en fabrik for cykeldele i Buffalo. Som 43-årig var han efter en imponerende karriere hos Ford Motors blevet Henry Fords højre hånd. 54 år gammel blev han præsident for verdens største virksomhed. General Motors, et job, som han vinkede farvel til, da præsiden Roosevelt i 1940 kaldte ham til Washington for at indtræde som leder af Office of Production Management og medlem af National Defense Advisory Commission. Med en 6. klasses eksamen og absolut ingen erfaring inden for militær blev han desuden som den eneste dansker nogensinde også trestjernet amerikansk general.

Dette er overskrifterne. Bag dem udfolder sig en helt fantastisk historie om en næsten glemt dansker, der overgik selv den vildeste amerikanske drøm. Og hvis eneste minde i Danmark er en mindeplade på Østerbro.


Presse / Download

Haase Forlag A/S | Løvstræde 8, 2.tv. | 1152 København K | haase@haase.dk | Salgs- og handelsbetingelser